danish archive | english archive | both archives                                                back to achive list | back to weblog

Anders Andersen's Weblog

Jesus største fejl

Ingen er perfekt - ikke engang Jesus. Sveriges største tidsskrift for virksomhedsledelse, Chef, har analyseret Jesu lederegenskaber - og fundet hans største fejl.

1. Judas var en fejlansættelse.

Allerede da Jesus ansatte Judas, var han klar over, at det ville skabe problemer senere.

2. Jobbet stjal al hans tid.

Heller ikke Jesus kunne holde sin arbejdstid på et fornuftigt niveau. Han drev sin ledergruppe - de tolv disciple - hårdt. Men sig selv endnu hårdere.

3. Han ansatte kun mænd.

De, der forsvarer Jesu kvindesyn, understreger jævnligt, at han omgikkes prostituerede, ligesom de tillægger det stor vægt, at han reddede kvinder fra stening. Men det ændrer ikke ved, at hans ledergrupper bestod af tolv mænd.

4. Hans budskaber var uklare.

Tænk hvor mange århundreder med religiøse konflikter som kunne være undgået, hvis Jesus klart og tydeligt havde sagt, hvad han mente i stedet for at tale i lignelser.

5. Han var humørsyg.

Jesus var en af historiens mest temperamentsfulde ledere, og det var ikke sjovt at stå i vejen for ham. Det kan dog skyldes hans meget store arbejdspres.

6. Hans afgang kom uventet.

Mens disciplene ventede på et stort politisk gennembrud, forstod de ikke, hvad han mente, når han talte om, at hans rige ikke var af denne verden. Da sandheden gik op for dem, var det for sent.

7. Han var inkonsekvent .

I begyndelsen var Jesus overbevist om, at hans kald bare omfattede jøder. Ved mødet med en kvinde fra Kanaan gik det op for ham, at hans budskab måtte globaliseres. Dermed ændrede han sit forretningskoncept.

8. Han sløsede med skatten .

Jesus og hans disciple levede stort set af almisser. Han fik ikke resultatbonus for antallet af frelste sjæle. Skattemyndighedernes krav om tempelskat blev aldrig honoreret.

9. Han forsømte familien .

Forholdet til familien var anstrengt. Han forlod den tidligt for at gå ud og prædike og overlod ansvaret for sine forældre til sine søskende. Jesus er ikke den eneste, som har døjet med at kombinere job og familie. På et tidspunkt afviste han til og med sin egen mor i al offentlighed. Næppe et eksempel til efterfølgelse.

Han manglede fremtidsstrategi .

Jesus forlod sine disciple uden at give dem nogen planer for hvordan den internationale ekspansion skulle gennemføres. Han må have vidste, at hans værk ville leve videre tusindvis af år efter hans afgang. Men hvad gjorde han for at tilpasse sit budskab til andre tider og kulturer?

permalink August 24 2005